S/Y Laerke

Vores email adresse er sylaerke@gmail.com.

Vores græske tlf.nr. er 0030-6958168403.

Det er kun åbent, når vi er i Grækenland.

Vores tyrkiske tlf.nr. er 0090-5452133615

Vores danske tlf.nr. er Ellen: 0045-2386 3748

Niels: 0045-2386 4399.

De er kun åbne, når vi er i Danmark.

Påsken blev lidt anderledes, end vi havde regnet med fordi Niels´s mor Kirsten døde 16. april. Hun skulle først begraves 30/4 og pga kapsejlads kunne vi ikke lade båden blive liggende på Nisyros. Vi besluttede at sejle til Kos Marina, hvor det lykkedes os at få plads en kort periode. Kos Marina er booket op med charterbåde, så det kan være lidt vanskeligt at få plads. Vi tog hjem fredag, begravelsen var lørdag, og vi måtte tilbage til Kos mandag. Det blev hektisk, men det lykkedes dog at komme med til begravelsen, og vi nød det dejlige forår i Danmark. Som sidegevinst fik vi også set lillemusen nogle gange.

Da vi kom til Kos Marina, sundede vi os lidt, inden vi sejlede til Simi, hvor vi lå for anker i bugten Panormits ved et smukt kloster. Dagen efter sejlede vi til Bozburun i Tyrkiet, hvor vi fik den tyrkiske transitlog for 90€. I Bozburun klarer de det hele ét sted, hvor diverse myndigheder er indenfor rækkevidde. Man får en agent, der render rundt med papirerne. Vi lå nogle dage for anker i Bozburun og sejlede ind med dingien. Vi hørte bønner morgen, middag og aften moskéen, hvor højttalerne vibrerede for fuld udblæsning. Vi sejlede til en dejlig bugt - Serges - hvor der var en del charterbåde, men da vi nåede aften, var vi næsten alene. Også her i Tyrkiet er vandet lækkert og indbyder til en svømmetur. Vi havde besluttet os til at kigge på Marmaris Yacht Marina (der også hedder Yat Marina), for at få båden på land og få givet den en overhaling, mens vi var i Danmark om sommeren, så dagen efter sejlede vi dertil. Det er en dejlig marina med stor swimmingpool, bibliotek med god internetforbindelse, ok butik i havnen, (lidt dyrt) vaskeri, bus hver halve time ind til Marmaris og en masse søde mennesker. Vi fik skrevet kontrakt fra midt i juni til begyndelsen af september og lavet aftaler med håndværkere. Niels havde besluttet sig for, at vi skulle have ny dieseltank, og at båden skulle bundbehandles og poleres mm. Da kontrakt og aftaler var ok, lagde vi os for anker i bugten ud for havnen. Man kan uden problemer tage dingien ind til havnen, gå i swimmingpoolen, på biblioteket, tage bussen til byen, spise på restaurant, eller hvad man nu har lyst til. Vi lå for anker i bugten en uges tid og mødte bl.a. Gertrud og Peter fra “Rosa”. Iøvrigt oplever vi Tyrkiet mere civiliseret end Grækenland. Pengeterminalerne virker med det samme og infrastrukturen virker bedre, men det skal siges, at vi stadig har set meget lidt af Tyrkiet.

Vi ville gerne se Fethiye og sejlede dertil med en enkelt nat for anker ud for Ekincik Limani. Det var en by og en bugt, der lå helt åben ud til havet mod syd, og det blev en urolig nat. Vi ville gerne have set “skildpadde-stranden” og sejlet op ad en lille flod med dingien, hvor der var spændende ting at se, men vi syntes havet var for uroligt, så vi sejlede videre til Fetiye. Det var godt og vel 60NM fra Marmaris. Vi lagde os for anker efter marinaen og tog som sædvanlig dingien til Land. I bugten er der m,ange små bugter, hvor der er fint at ankre og bade. I de fleste bugter er der restaurationsbroer. Det betyder, at du kan lægge dig ind gratis, men så skal du købe noget at spise eller drikke på restauranten til priser, der ofte er noget dyrere end på almindelige restauranter. Vores plan var at sejle rundt og ligge for anker i bugterne. Det er herligt i varmen at kunne bade i klart blåt vand. Efter vi har fået monteret de nye solpaneler, mangler vi ikke strøm, når vi ligger for anker, men vand og diesel må vi tanke.Vi sejlede derfor ind i bunden af bugten til Göcek marina, som ifølge vores pilots bøger var rimelig i havnepris, og der kunne vi tanke både vand og diesel. Det viste sig ikke at holde stik med prisen, som nu var i den dyrere ende - ca. 280,-DKK. For os er det i den dyrere ende, når vi kommer op over 200,-DKK for en nat. Vi er jo ikke på ferie et par uger, lever her.Marinaen lå noget væk fra Göcek by, men der gik en lille marinabåd til byen, der var gratis. Selve marinaen var god nok og lå fint naturmæssigt, men vi valgte at nøjes med en overnatning her og lægge os ud for anker foran byen, som så mange andre, efter vi havde tanket vand og diesel. Her lå vi nogle dage og tog dingien ind til byen, inden vi sejlede videre til bugten ved Boynüz Bükü, hvor vi lå en enkelt nat. Dagen efter sejlede vi til Wall Bay, hvor vi varmt var blevet anbefalet en lammegryde på restauranten. Vi lagde os ved restaurationsbroen og gik op for at høre til lammegryden. Vi fik utrolig meget mad og måtte lade meget gå retur. Det smagte dejligt, men prisen var også derefter.Det er en hyggelig bugt, og vi fik gået en del ture. Det er et meget lille bysamfund, der lever af sejlerturismen i bugten, så vidt vi kunne se. Vi blev her nogle dage - dels ved broen og dels for anker. Der er anbragt en del fortøjningskroge på land, så vi smed ankeret og fik fat i kroge til fortøjning agter. Efter opholdet i Wall Bay sejlede vi tilbage til Fethiye og lagde os ved broen ved Yacht Classic Hotel. Det er et rart hotel med en god restaurant og swimmingpool, og vi ville på en 2 dages bustur, så det var vigtigt, at båden lå sikkert.

Den 1. dag blev vi kørt til den tidligere by Efesos. Den Efesos, vi så resterne af, var bygget i 300-tallet f.Kr.. Den havde en vigtig plads for regionen som handelscenter pga byens havn. Byen begyndte at få religiøs betydning under den kristne tid, da den blev kendt som stedet, hvor Kristi mor valgte at slå sig ned efter sønnens korsfæstelse. Byen blev senere ubeboelig, fordi havnen blev ved med at mudre til og tiltrække malariamyg. I en periode omkring 550 e.Kr. flyttede alle beboerne.

Vi blev kørt til et hotel, hvor vi spiste aftensmad og overnattede, og dagen efter blev vi kørt til Pamukkale. Det er et helt specielt naturfænomen med klippeformationer, dannet gennem flere årtusinder, der minder om et sne- og islandskab. Fænomenet opstår pga den kalcium-oxyd-gas, som findes i de varme kilder tæt ved. Vandet fra kilderne har løbet ned over bjergskråningen i årtusinder. På den måde er de hvide terraseformer blevet dannet. Ca 2 århundreder f.Kr. blev der bygget en by - Hierapolis, som havde stor betydning bl.a. pga de varme bade, der havde ry for at være helsebringende. De varme bade måtte vi jo prøve, og det var en dejlig oplevelse.

På turen tilbage til Fethiye stoppede vi steder (et salgstrick). Det første var et marmorsliberi. Tyrkiet har meget marmor, og det har de forstået at udnytte gennem tiderne. Det andet sted vi stoppede, knyttede de ægte tyrkiske tæpper. Ud over de arbejdere, der knyttede her, var der også lavet aftaler med andre, der knyttede hjemme. Arbejderne på stedet knyttede 2 timer om dagen, mere kunne de ikke holde til. Det var et afsindigt højt tempo. Man kunne ikke nå at se, hvad de gjorde. En arbejder blev bedt om at gøre det langsomt et øjeblik, så vi kunne se, hvad hun gjorde. Vi fik fremvist adskillige tæpper, som var rene kunstværker. Den tyrkiske stat giver et godt tilskud til lønnen for at bibeholde erhvervet. Vi kunne ikke dy os og købte et lille tæppe.

Da tiden nærmede sig, at vi skulle tilbage til Dk sejlede vi tilbage til Marmaris via Boynüz Bükü og Wall Bay. Vi fik lidt travlt med at gøre Lærke klar til, at vi kunne forlade den, men vi fik ogswå tid til svømmeture i swimmingpoolen og hyggeligt samvær med bl. John og Yvonne fra “Yvonne” og Børge og Christine fra “Lucy”. John og Yvonne havde vi mødt før i Kardamena, men børge og Christine var nye bekendtskaber. Det viste sig, at de også kendte Jesper og Dorthe fra “Pinton” vældig godt. Vi oplever ret tit, at vi har truffet de samme både/ mennesker, men sidst vi fulgtes med “Pinton” var på Spaniens østkyst, og nu var vi i Tyrkiet. Vi mødte også “Rosa” med Gertrud og Peter, som vi havde nogle gode timer med. Vi blev introduceret for Claudias kvalitetsarbejde, som sejlmager. Hun og hendes mand Moshe har et lille firma i Marmaris: www.seaspacesolutions.com, hvor de har fundet mange gode og praktiske løsninger, når man bor om bord på en båd. De har selv boet på deres båd i Yat Marine i ca 10 år og har et lille værksted og lejlighed i byen ved Pupa Hotel, og så er de iøvrigt nogle rigtig rare mennesker.

Tilbage i DK får vi ryddet op lejligheden. I forbindelse med Kirstens begravelse, måtte vi bare proppe tingene ind i lejligheden. Kasper skulle blive færdig som lærer og havde dimissionsfest 24/6, så vi havde bestilt hotelværelse i Århus. Vi fik et par hyggelige dage med Kasper og hans mor.

Tilbage fra Århus havde vi aftalt at tage til Helsingborg med hende og Josefine. Vi tog til Sofienro slot, der ligger nord for Helsingborg. Det var tidligere den svenske kongefamilies sommerresidens, som nu er overgivet til staten. Den tidligere danske dronning Ingrid har været der meget som barn, og mens vi var der, var der en udstilling om hende på slottet. Josefine var rigtig i hopla, og vi fik en dejlig dag.

I midten af juli kom Sofie, Sebastian og Natalia og skulle være i Dk i 3 uger. Det var rigtig dejligt at kunne være sammen med alle 3 børnebørn og 2 børn på én gang. Kasper og Lars deltog også nogle gange, så det var helt fint. Vi lavede mange ting, mens de var hjemme, og Josefine blev døbt i Frederiksberg slotskirke (mange af billederne kan ses her på hjemmesiden).

Den 1.august var vi til frokost hos Børge og Christine, som vi havde mødet i Yat marina. Det var en overraskelse for Dorthe og Jesper, at vi også var der, og det blev rigtig hyggeligt. Senere var til frokost hos Dorthe og Jesper i deres lejligehd ved Nordhavn station.

6. august blev Niels pensionist, og det fejrede vi bl.a. med en middag i Lyngby sammen med Steen, Betty og Wolfgang.

Peter og Kirsten havde vi aftalt at besøge på i deres sommerhus på Langeland, Vejret var ikke rigtig med os, men vi havde nogle gode dage og fortalte hinanden om, hvad der var sket i de 3½ år, vi ikke havde set hinanden. Peter og Kirsten rejste til Grønland for at arbejde i januar 2008, hvor vi startede med at udruste båden til langfart. Vi fik også besøgt Langelands fortet, der har udstillinger fra især den kolde krig.

Vi fik besøg af Peter og Sisse, og det var som sædvanlig dejligt at udveksle oplevelser, ligesom det var med Torben og Dorthe.

Ivan og Annelise fik vi desværre ikke set så meget, som vi gerne ville.

I slutningen af august fløj vi tilbage til Dalaman, hvor vi tor en taxa til Marmaris.

Vi havde jo fået lavet en del arbejder på båden, mens vi havde været væk, så vi kom hurtigt i vandet og lagde os for anker i bugten, mens vi fik lavet aftale med Moshe og Claudia om noget arbejde, vi gerne vil have lavet, til vi kommer tilbage til foråret. Da aftalen var på plads sejlede vi til Rhodos. Der er kun 25NM derover, så det gik hurtigt. Per og Eli, som vi har mødt i Messolonghi og “Cest la vie” lå for anker i bugten, og senere kom også Jens Busk (som vi har mødt i Yat Marine) med en god ven Anette ombord. “Cest la vie” havde besøg af Caryns søn Alex, som skulle være ombord længe. Per og Eli havde lige købt en lejlighed på Rhodos, så de ville have båden på lland der og bo i lejligheden. Vi ville gerne overvintre på Rhodos, som er ved at få lavet lystbådehavn, men den var slet ikke færdig, så efter en uges tid sejlede vi igen. Vi lagde os for anker i bugten Pethi på Simi, hvor vi senere kunne lægge os ind til en lille bro. Når det kan lade sig gøre, er det rart ikke at være afhængig af at skulle have dingien ind til land. Jens Busk og Anette kom senere og Anette og Ellen tog bussen ind til byen Simi. Det var en halsbrækkende tur, hvor det var bedst ikke at kigge ud af vinduet på nogle tidspunkter. Der var dejligt at bade i bugten, og der var også gode restauranter. Vi blev der en lille uge, inden vi sejlede til Kos Marina. Vi ville lave en vinterkontrakt her, fordi vi havde hørt godt om marinaen som vinterhavn, når man lever ombord. Vi fik lavet en vinterkontrakt fra 1/11 til slutningen af marts 2012 og sejlede til Kardamena på sydsiden af Kos, hvor vi blev en lille uges tid. Her fik vi også tanket diesel. Vi sejlede til Kalymnos havn, hvor vi havde hørt, der var lavet en ny bro, der var udmærket. Det var også rigtigt, og så var det gratis. Her mødte vi en lille familie med 2 børn fra San Francisco i Californien. Faderen havde sejlet båden over, og familien var så stødt til. Børnene var meget søde, og de blev glade for at komme ombord på “Lærke”. Vi lavede forskellige ting med dem, inden de sejlede. Da opdagede vi, at den ene dreng dreng havde sat sine sko på Lærke og ikke fået dem med igen, så dem sejler vi rundt med. Der blev lovet en storm fra syd, og der lå vi rigtig dumt på Kalymnos, så vi sejlede til Palin havn på Nisyros, hvor vi blev nogle dage. Vandet er rigtig godt på Nisyros, så vi fyldte tanken og sejlede nogle dage efter til Kardamena på Kos. Niels havde det ikke så godt og havde ikke lyst til at sejle, så vi blev på Kardamena. Niels fik det tiltagende værre, og vi opsøgte en læge, der rådede til operation. Niels troede, det var hæmorider igen, så han nægtede pure. Det blev et kapløb med tiden, fordi hospitalet ligger i Kos by, så det var bedre at vente med hospitalsbesøg, til vi kom til Kos Marina, hvor vi var tæt på. Niels kunne heller ikke blive kørt i bil i så lang tid, det ville tage at komme til hospitalet, men kuin i ambulance. Der var rigtig mange problemer, men jeg - Ellen - fik utrolig meget hjælp af Andy og Carol, der lå med deres “Zeus” i Kardamena. De skulle også sejle til Kos Marina 1. november, så vi aftalte at sejle sammen. Det var rigtig dejligt.

Da vi kom i havn og båden lå sikkert, tog vi en taxa til hospitalet. Det var en tirsdag, og Niels skulle have taget prøver torsdag og opereres fredag. Det var utrolig rart at professionelle tog over. Det blev til 2 operationer, og Niels er nu rask, men det har næsten taget 2 måneder. Det er godt, vi har tiden for os.

Vi er en del både med folk der overvontrer, så der foregår forskellige ting. Tirsdag formiddag går vi tur, tirsdag aften er der musikaften, onsdag spiller vi boule (man skal komme tættest på en lille kugle), 2. fredag i måneden spiser vi fælles, og hvis vejret er til det om søndagen, laver vi BBQ udenfor til frokost. I går havde ve en hyggelig Luciaaften. Nogle tager hjem en måneds tid til jul, og andre bliver. Det skal nok blive en god vinter.

I januar var vi på flere ture og Niels besluttede at stoppe rygning. Han havde lagt op til det over en længere periode, og da de toldfri cigaretter var røget, besluttede han at holde op. Det var jo dejligt, men lidt hårdt for Niels. En dag tog Sofie, Niels og jeg op til en park med sø og vandfald, som vi besøgte første gang vi var i Fresno. Det var et dejligt gensyn.

Vi var på skolen til koncert. Sebastian synger i et kor og det var fint at høre det. Koret var godt og fint afstemt. Skolesystemet i Californien gør det meget i præmier og udmærkelser. Det er et system, der er godt for dem, der kan, men skidt for dem, der ikke kan. Begge børnene skulle have udmærkelser, så Niels og jeg var på skolen for at overvære det. Der var de børn tilstede, der skulle have udmærkelser samt deres forældre, og så blev der klappet efter hvert barn og hver årgang. Som danske lærere var Niels og jeg glade for, at man ikke har det system i Danmark og glade for at begge børnene er i stand til at leve op til det, så det ikke bliver et nederlag for dem.

Der var en dag, hvor Niels og jeg lånte Sofies bil og kørte op i Yosemite Nationalpark. Der er meget smukt og flere af områderne har stor betydning for folk med indiansk afstamning. Der har tidligere levet indianere her og der er klippeformationer og vandfald, der har religiøs betydning for dem. Pludselig så vi en ulv komme gående. Det var utrolig spændende at se sådan en i vild natur. Billeder af det beskrevne kan ses i billedafsnittet med samme tittel.

Vi havde bestilt hotel, så vi alle 5 i en weekend kunne komme til Stillehavet. Det var et godt tidspunkt, fordi søelefanterne parrede sig og fødte unger. Vi var i en by - Cambria - hvor vi ikke har været før. Hotellet lå helt ud til Stillehavet og der var fin udendørs swimmingpool, der var varmet op. Den havde børnene og Sofie meget glæde af. På stranden var der søløver og vi kørte til en strand, der var helt fyldt med søelefanter. Hannen - der er meget stor, holder harem, og der er en frygtelig palaver. Bestanden af søelefanter har været meget langt nede, men vi kunne tælle over 1000 på den strand, vi var ved, så det er jo dejligt.

Vi havde lavet drager hjemmefra, som vi skulle prøve af her, hvor der som regel blæser. Vi ville prøve det søndag, men det blev regnvejr, så vi måtte desværre droppe projektet. Vi tog op til Hearsth Castle i stedet. Vi blev kørt op i bus, og det var et udemærket besøg på en regnvejrsdag. Hearsth var en kendt bladkonge, og hans slot blev besøgt af datidens kendiser. Selve slottet havde han bygget efter græsk-romersk stil, og vi fik kun set en brøkdel af det, men havde en guidet tur, hvor vi fik meget at vide. Sebastian var meget interesseret, men det var lidt kedeligt for Natalia. Da vi dagen før havde set en flok zebraer løbe på marken, fandt vi ud af, at det var den sidste rest af en Zoo, der havde været i tilknytning til slottet. Der hørte utrolig meget jord til det.

Efter Cambria opholdet havde vi små 2 uger før vi skulle tilbage til Danmark. Det skriver vi om i næste afsnit.

Vi arbejdede flittigt på båden, så vi kunne efterlade den i god stand. Der var meget få i havnen, der skulle bo på deres skib vinteren over, og det sociale miljø var ikke rigtig kommet op og stå. Det lykkedes at få et “hygge på kajen” arrangeret. Der var flest fransktalende men også nogle engelsktalende. Det blev en hyggelig dag, hvor noget af havnens personale også deltog. Det foregik på sædvanlig vis ved, at vi hver især tog vores eget kød til grillen med og en ret eller kage til fælles brug. Vi var 20 - 25 stykker. Denne havn er også under opbygning, og vi har ikke tidligere oplevet så professionelle arbejdere  i Grækenland til op- og nedtagning.

Vi lejede en bil og kørte rundt på Leros, som er en dejlig grøn ø. Fra bilen kunne vi se, der var mange gode ankerbugter, som vi håber at kunne benytte senere. Platenos er nu hovedbyen på øen, hvor det før var Lakki. På nordsiden ligger et godt bådværft og Lakki Marinas standplads.

Vi havde bestilt færgebilletter til Kos og derfra flybilletter til København via Athen i slutningen af november. Nogle dage før afgang fik vi at vide, at der var en generalstrejke i udsigt for færgepersonalet. Vi kontaktede vores bureau, som ikke kunne sige noget. Senere fik vi at vide, at det kun handlede om een dag - og ikke den dag, vi skulle af sted. Det kom imidlertid ikke til at holde stik. Vi regnede ud, at det ved ny flybookning ville koste os ca. 1000€. Vi lavede en aftale med bureauet om at forhøre os kl 17.30 om vores færge til Kos, der skulle sejle ved 4-tiden om natten. Vi fik at vide, at den ikke sejlede, men at der måske var en mulighed i et andet bureau. Vi kontaktede dem omgående og fik billetter til en færge kl. 20 til Kalymnos. Derfra kunne vi nok få en færge til Kos, fik vi at vide. Så gik det i fuld fart hjem og pakke cykler, resten af båden, aflevere mad til dem vi kendte og pakke kufferterne færdig. På hjemturen fra bureauet bestilte vi taxa til at afhente os i havnen kl. 19.45, og det lykkedes os at nå det hele og ikke mindst båden til Kalymnos. Det blæste kraftigt, og båden var ikke særlig stor, så det blev noget af en gyngetur, men vi kom til Kalymnos, hvor vi fandt et hotelværelse. Efter 4 timers søvn gik vi til havnen og fandt båden til Kos. Det var en sejltur på ca 45 min. igen i høj sø. Fra havnen på Kos tog vi en taxa til lufthavnen. Da vi ventede på flyet til København i Athen lufthavn, blev der meddelt over højtalerne, at strejken havde bredt sig og nu også omfattede toge og busser. Vi ankom næsten planmæssigt til København med en følelse af at have været meget heldige over at være “sluppet ud”, fordi vi havde flere aftaler foran os. Flyet var forsinket og Lyng havde troligt siddet i lufthavnen og ventet i 2 timer på os. Det var rigtig flot.

Kasper havde haft bilen, mens vi var væk og sad og ventede på os i lejligheden i Lyngby, da vi kom hjem. Det var som sædvanlig et dejligt gensyn, og han havde gjort det hyggeligt med tændte stearinlys. Vi havde lavet aftaler om diverse helsetjek, og da alt var i orden, begyndte vi at pakke på ny. Vi fik set Maria et par gange og Lars en enkelt gang. Marias mave var vokset gevaldigt siden sidst, og i skrivende stund ved vi, det bliver en pige, som ventes omkring 1. marts. Det glæder vi os meget til.

13.december fløj vi til San Francisco via Paris. Vi har bestræbt os på at holde jul med Sofie og børnebørnene Sebastian og Natalia hvert andet år, og denne gang ville vi blive længe, fordi ingen af os skal hjem til et arbejde. Sofie og Natalia kom og hentede os i lufthavnen. Det var dejligt, for det er en lang køretur på 3-4 timer. Sebastian legede med en kammerat, til vi kom. Sofie havde flyttet hendes kontor til spisestuen, så vi kunne bo på kontoret. Det var rigtig godt at se dem alle 3 i fin form og humør. Vi har ikke set børnebørnene, siden vi tog på langfart, og der er sket rigtig meget især med Natalia, som var 4 år, da vi sejlede i 2008. Vi har fejret en dejlig juleaften, hvor børnene altid er hos Sofie d. 24., for at tage til faren (Giovani) senere på aften og fejre jul der om morgenen d. 25.. Dagene omkring jul og nytår blev brugt til indkøb, madlavning, konfekt- og kagekreationer. Nytårsaften var børnene her. Vi kunne ikke få rigtig fyrværkeri, men en del knallerter, som Niels og børnene legede med. Vi fik god mad og havde sat storskærm op inde i stuen, så vi kunne se film. Det blev en hyggelig nytårsaften. Der har været overskyet, tåge og regn nogle dage, mens vi har været her, men også solskinsdage. Vi har været i Sierra Nevada og kælke og lege i sneen med børnene. En dag hvor Sofie ikke arbejdede og børnene var hos faren, kørte vi til Monterey Bay, hvor vi kunne kigge ud over Stillehavet - en healende oplevelse især for Niels. Sebastian blev 12 år d. 3/1 og han blev fejret med en rigtig børnefødselsdag med danske lagkager og flag.

Vi hygger os med havearbejde, oprydning i poolen, værktøjsophængning, madlavning, gåture, lektielæsning med børnene og vores alle sammens yndlingshund Sparky, der bare er så cute. Når vi går tur, spadserer den som en fin herre. Den elsker, når vi går tur i parken. Så fræser den af sted. Sparky følger børnene, så når de ikke er her, er Sparky her heller ikke.   

Billeder om vores oplevelser kan ses på hjemmesidens afsnit, der hører til her. 

Vi skrev sidst, at vi havde fået en cikade ombord, som vi ikke kunne lokalisere. Da vi lå i den smukke bugt ved Elafónisos, hørte vi, at der var 2 cikader ombord. Det var ualmindelig højt og skingert, og vi brugte meget tid på at lokalisere dem uden held. Da vi dagen efter lå i bugten ved øen Milos, var der pludselig een cikade, der fløj ind i vores TV, og Niels kunne nappe den. Vi kunne høre, at den anden blev mere og mere afkræftet, men vi vidste stadig ikke, hvor den var. Først 2 dage senere kom den krybende ud under sprayhooden, og Niels tog også den. Den havde siddet i hulrummet til en af sprayhoodstængerne. Det havde været en pestilens med deres “sang” lige over os, så vi nød at blive fri for den. Nu har vi haft kakerlakker, 1 rotte og 2 cikader ombord. Hvad bliver det næste?

Milos ligger i de sydlige Kyklader, og vi lagde os for anker ud for havnen Adhamas - 36.07.71N, 026.51.43E. Milos er een af flere vulkanøer i Det ægæiske Hav. Vi lejede en bil en dag og kørte rundt og så øen. Selve vulkanen kunne vi ikke komme til. Vi måtte kun køre på asfalterede veje, og vi forstod hvorfor, da vi kom så tæt på, som vi måtte. Der lå kylet store stenblokke ud over et stort areal. Det er enorme kræfter, der er på spil. Udover de mangefarvede klipper og utrolige klippeformationer er der mange varme kilder og smukke hvide byer. Øen er rig på mineraler, som er den vigtigste indtægtskilde og derudover er turismen voksende. Der er turistbåde til de hvide månelandskaber ved Sarakiniko, der blev formet for 2-3 mill år siden, ture til de varme kilder, dejlige strande og selvfølgelig de kendte græske tavernaer. Vi havde nogle gode dage på Milos og lå godt for ankeret, også da det blæste op et par dage. Med vores dinghy for motor var der ingen problemer med at komme ind til land.

Efter 4 dage på Milos sejlede vi til Ios - 36.43.36N, 025.16.36E og gik i havn. Det skulle vi aldrig have gjort, for om aftenen kom en meget stor katamaranfærge, der sendte bølger ind, så vi meget voldsomt blev klasket mod land og mod de andre både. Det ønskede vi ikke gentaget, så vi sejlede videre næste formiddag, selv om vi gerne ville have set noget af øen og vejret var dejligt.

Vi sejlede til øen Amorgos i byen Katépola, hvor vi gik i havn ved siden af en katemaran, der havde ligget der en uges tid, så vi mente, det var ok. Dagen efter skulle vi meget tidligt op, fordi vores nabo skulle sejle, og han mente vores ankerkæde lå over deres, for de havde 100 m kæde ude!! Hvem der tog ankeret, ved vi ikke, men ihvertfald slap det. Der var meget vind, der pressede os ind, så vi lagde os langskibs. Der var en stor motorbåd, der skulle ind og ligge, så de hjalp med at få trukket os ud. Vi smed det store anker og gik ind agten fra. Da det hen under aften blæste yderligere op, skred ankeret igen. Der var ikke andet at gøre end at gå ud og ligge for svaj. Da vi havde smidt ankeret, kom Port Police sejlende ud og fortalte, hvor vi måtte ankre, for de ventede en meget stor færge, der skulle have meget plads til at svaje rundt. Vi lagde os - troede vi - hvor vi måtte ligge, men nej - Port Policen kom igen og sagde, vi ikke var nok inde. Om igen.Vi havde svært ved at få ankeret til at holde - der var for meget græs i bunden - så vi måtte ankre igen og igen mellem en 5 andre både, der gjorde det samme. Først kl. 0030 lykkedes det. Dagen efter kunne vi komme ind og ligge langskibs. Det var rart, for vi ventede rigtig meget vind, og det fik vi.

Efter 4 dage på Amorgos besluttede vi at sejle til Leros i Dodecanes. Flere havde fortalt os, at vi kunne finde en god vinterhavn her.Vi vil vente med at få båden på land, til vi efterlader den for sommeren. Leros Marina er et trygt sted at efterlade sin båd i vandet for vinteren, så vi har lavet en 5 mdr.s kontrakt her - 37.07.72N026.51.43E. Meltemien fra nordvest kan være meget kraftig og om vinteren kommer nogle særdeles kraftige vinde fra sydøst, så man skal være sikker på, at det hele holder. Vi ligger overfor Mette Wuns fra Ålborg. Vi havde et par hyggelige aftener med Eva og Jan, inden de skulle tilbage til Ålborg.

Dodecanes ligger ved Tyrkiets vestkyst, og er den sydligste gruppe af græske øer. Klimaet er varmt, og der er mange fine strande. I skrivende stund d. 7/11 kl. 15 er udetemperaturen 24,3 grader og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Nætterne er begyndt at blive lidt kølige. Dodecanes har igennem tiderne været udsat for adskillige invasioner. Efter at have været under tyrkisk herredømme i århundreder, kom de under italiensk herredømme fra 1. til 2. verdenskrig, hvorefter englænderne tog over. Først i 1948 kom de til at høre under Grækenland. Mussolini og hans facistparti, der kom til magten i begyndelsen af 30´erne, havde store planer om et Middelhavs Rige, der skulle strække sig fra Italien til øst for Dodecanes + store lunser af Nordafrika. Han valgte Lakki bugten på Leros som hovedbase for flåden i Dodecanes. Han begyndte at bygge byen Lakki med imponerende offentlige bygninger i Art Deco som arkitektonisk stil. Det var rene, rundede bygninger med et minimum af dekoration. Bygningerne har i årevis fået lov til at forfalde, men de senere år har man fået øje for dem igen, og er så småt ved at renovere dem. Se billeder i billedmappe til dette afsnit.

Svein Otto og Caryn var på en lille ø Nisiros - 36.37.16N, 027.10.21E - syd for Kos, så dem sejlede vi ned til, da vi havde lavet kontrakt. Caryn var i England, men Svein Otto ventede hende hjem 5 dage efter. Vi lagde os ind i Palon (Pali), og det var rart at gense Svein Otto. Han introducerede os for værtsparret (Nikos + Tsampika) med familie på restaurant Afroditi, hvor vi fik nogle gode måltider. De var utrolig søde og imødekommende, som iøvrigt mange andre grækere vi har mødt. Man kan mærke, vi er uden for turistsæsonen. På en anden restaurant sad en fisker og hyggede sig. Han kunne ikke engelsk og vi ikke græsk, men der blev alligevel snakket, og det hele endte med at Niels og Svein Otto gik med ham ud på hans fiskerbåd, hvor han forærede dem et stykke tun på omkring 5 kg. Svein Otto gik ind på “Afroditi” og spurgte om Tsampika kunne tilberede den for os. Det ville hun gerne, så om aftenen fik vi dejlige tunbøffer med græsk salat, kartofler, brød og vin. Da vi ville betale, ville de ikke have penge for det - det var en gave, der ville noget.

Een af dagene lejede vi en bil og kørte rundt på øen. Det er en lille rund ø, der går op til 700 meters højde til en vulkan ved Stefanos. Det er den nyeste store aktive vulkan i Det ægæiske Hav, og øen opstod for 160.000 år siden efter et meget stort udbrud. Rundt om øen er der flere undersøiske vulkaner. I nodsætning til vulkanen på Milos, kunne vi køre helt op i krateret og gå ned i kraterbunden. Det lugtede meget af svovl, og vulkanbunden var meget varm og dampede flere steder. Det sidste udbrud var i 1933. Som på Milos er Nisiros meget smuk med former og farver på klipperne. Vi ville gerne have set vulkanologisk museum, men det var desværre lukket. Der er kæmpe lavablokke overalt og flora og fauna på Nisiros er af stor naturmæssig interesse, fordi der er så mange arter af blomster, fugle og reptiler. Vi besøgte øens arkæologiske museum, hvor der bl.a. var krukker mv, der var flot dekoreret med dyr og sfinkser. Efter besøget i vulkankrateret, kørte vi op til kraterkanten, hvor byen Nikia ligger. Den er blevet valgt til Grækenlands smukkeste by. Vi er måske ikke enige i, at det er den smukkeste by, men den har afgjort den smukkeste udsigt. Nogle steder er der udsigt til vulkankrateret og andre steder vidt ud over Det ægæiske Hav. Ved byen Emborios var der en varm kilde, hvor der var bygget hus udenom, så man havde en sauna. Nisiros er et absolut et besøg værd.

Da Caryn skulle ankomme fra England, havde hun haft mange problemer, fordi luftfartselskabet var krakket, og hun så ikke kunne nå færgen fra Kos til Nisiros. Vi besluttede derfor at sejle til Kardamena på Kos - 36.46.92N, 027.08.71E - en sejltur på 10 NM med Cést Lavie og Lærke. På Kos lejede vi også bil, og så den gamle by, grønne marker, hvide strande og små bjerge. Kos er en dejlig ø, som vi godt kan bruge mere tid på.Vi blev inviteret til en hyggelig sundowner hos Yvonne og John, som mest sejler i Tyrkiet. Vi blev enige om at mødes til en julefrokost dette år i Danmark. 

Vi havde nogle gode dage på Kos, og den 3/11 var vinden, så vi kunne sejle tilbage til Leros, så det gjorde vi. Vi ligger nu i marinaen og arbejder med forskellige ting på båden, inden vi efterlader den her om nogle uger for at vende tilbage til Danmark. 

Vi kom planmæssigt til Messolonghi 29. august. Båden var meget beskidt men ellers i god stand. Ellen kom til tandlæge, og det hele så fint ud. Tandarbejdet blev helt færdigt 23. september. Da vi kom herned, havde arbejderne travlt med at forberede, at en masse både skulle på land. Bl.a.  lavede de bådstativer, der ikke var svejst godt nok, og det medførte, at 4 både væltede som dominobrikker. Meget af natten arbejdede de for at få dem rejst igen og fik svejset stativerne ordentligt. Det var en begmand, der ville noget.

Sidste gang vi var i Messolonghi, havde vi meget glæde af hunden Marina og hendes 7 hvalpe, som vi nåede at se, inden vi rejste. Billeder af hende og nogle af hendes hvalpe kan ses i billedafsnittet “November 2009 til slut august 2010″. Da vi nu kom tilbage, var Marina blevet “adopteret” af en italiensk familie og var sejlet til Italien. 3 af hendes hvalpe var “adopteret” af 3 forskellige bådfamilier, og resten havde fået en sprøjte, så de kunne “sove”, som englænderne udtrykker det. Der var kommet en ny marinahund - Lucky _ en fin blandingshund, og da Marina kom på besøg i havnen med sin italienske familie, legede de 2 hunde og havde det fint. 2 uger efter vores ankomst blev Lucky forgiftet og døde. Vores naboer så en taxachauffør smide noget mad lige uden for havnens område. Duer og Lucky spiste af det. Duerne døde hurtigt og Lucky senere. Niels hjalp med at begrave den. Der var et forestående valg i byen, og man mente i havnen, at det var årsagen. Man ville af med de vilde hunde, men det er noget svineri at gøre det på den måde, fordi hundene lider. En sprøjte er mere humant.

Der var fortsat grill på havnen hver søndag aften. Det er lunt men helt mørkt kl. 20, og så kommer de små fluer, der bider, så det er om at forberede sig grundigt med spray og tøj. Det er dejligt at snakke med de andre. En del, som vi kendte, har forladt havnen, andre har lagt båden for vinteren i havnen, og nogle få, som vi, planlagde at sejle. Sådanne aftener får vi mange gode tip om egnede steder at besøge og lægge båden for vinteren. Vi har bl.a. genmødt “Fjøsen” med Winnie og Jesper og haft nogle hyggelige timer med dem. Vi regner med at se dem, når vi kommer til Danmark. Vi har også genmødt svenskerne Gunnar og BrittMarie i “Jespan” fra Sunsvall. Dem kunne vi finde på at køre op og besøge.

Da vores kontrakt med havnen udløb 16/9, lagde vi os ud i bugten, indtil vi kunne komme af sted. Det er dejligt med vores nye solpaneler og vindmøllen. Vi har nok strøm nok og 2 invertere, så vi kan ligge uden landstrøm i dagevis. Vand må vi tanke hver 2. uge.

2 dage før Ellens tandarbejde sluttede blev vi inviteret til middag af tandlægen Papahristos kl. 22 på restaurant La Plaza. Han fisker med en ven og havde fornylig fanget en tun på 70 kg. Det tog ham og hans ven 3 timer at få den op. Restauranten (der ejes af hans familie) havde fået den, og nu syntes han, vi skulle smage den. En gang om ugen mødes han med vennerne på restauranten og spiser og snakker, og det var det, vi var inviteret til. Det var en utrolig hyggelig aften, og da Papahristos mente, vi havde set for lidt af Messolonghis historie, inviterede han os på en guidet tur dagen efter, hvis vi ville. Vi takkede naturligvis ja og blev dagen efter hentet af en engelsktalende uddannet guide i egen bil. Vi blev kørt rundt i 4 timer og så museet i Messolonghi, hvor vi hørte meget om uafhængighedskrigen. Vi blev kørt op i bjergene, hvor vi fik et flot look ud over byens mange saltudvindingsanlæg og fik samtidig historien om en by “Plevrona” opført 200 fKr. Byen så anderledes ud på det tidspunkt, fordi vandet gik højere op. Han kørte os til en gammel romersk badeanstalt og bagefter til Oiniades, hvor vi så et meget imponerende skibsværft og teaterscene begge dele fra et par hundrede år fK. Desværre har vi ikke så mange billeder fra denne tur, fordi batteriet løb tør. Han ville have fortsat guidningen, men vi mente, det var nok. Han var meget vidende om græsk historie, Messolonghis historie og kunsthistorie, så vi kunne ikke holde sammen på mere. Han kørte os tilbage til havnen, gav os hver 3 bøger på engelsk fra området og fortalte, at Papahristos havde sagt, han ikke måtte tage imod penge fra os, så det ville han ikke gøre. Det var utrolig flot af Papahristos. Han og mange andre er meget stolte af deres by pga byens rolle i uafhængighedskrigen. Det har vi skrevet om tidligere.

Vi ventede nogle dage på en ok vejrudsigt, men vi skulle måske have ventet en dag mere, for vi fik en noget urolig sejlads til Katakólon, hvor vi lagde os for anker. Vi havde sejlet 55 NM for maskine og den store genua. Da vi sejlede rundt om  Pelopones for 1 år siden, var vi også her. Det er herfra man tager toget til Olympia. Billeder kan ses i billedmappe: Pelopones rundt - Katakólon - Olympia. Dagen efter sejlede vi til Pilos. Der har vi også været før og billeder kan ses i: Pelopones rundt - Pilos i Navarinon bugten og Porte Kayo. Navarinon bugten har også en betydningsfuld rolle i den græske historie. Det skrev vi om sidst. På vej hertil hylede motoralarmen, så vi måtte slukke maskinen. Det viste sig heldigvis bare at være søvandsfilteret, der skulle renses, så det fik Niels klaret. Vi gik igen for den store genua og maskine. De havde lovet 4-5 Beaufort fra NW, og det var en fin vind at gå ned på, men det holdt ikke stik, vi havde den imod. Vi ankom dog til Pilos i fin tid 1830, inden det blev mørkt. Ellen kan ikke lide at gå i havn i mørke. Om aftenen spillede FCK mod Athen i Athen og FCK vandt 2-0. Vi hørte nogle voldsomme brøl og regnede med, det var grækerne der jublede, men da vi hørte resultatet, var vi klar over, at det var de mange tyske turister i byen, der jublede, når danskerne fik mål. Da vi sejlede fra Pilos, regnede vi med at lægge os for anker på vestsiden af Pelopones 2. finger, men pga vindretningen måtte vi tage til Porto Kayo. Sidst vi var her, havde vi en væmmelig oplevelse med pludselig tordenstorm fra bjergene, så vi var lidt betænkelige, men der var ikke meget andet at gøre. Der er 57,5 NM fra Pilos til Porto Kayo, og da vi rundede pynten ved den 1. finger fik vi en dejlig sejlads for store genua og motor for 1800 omdrejninger. Dagen efter besluttede vi at tage til Gytheoin igen og tage nogle overliggerdage. Vi havde 3 gode dage her, og Niels fik blæksprutte på en restaurant. Byen  gør det meget i blæksprutter. Der hænger sprutter til tørre mange steder. Her fik vi en cikade ombord, som vi ikke er sluppet af med endnu. Den er så irriterende, for når den er tæt på, er dens “sang” meget høj. Vi kan ikke lokalisere den og troede i går, vi havde fået ram på den. Men nej - til aften begyndte den igen. Efter Gytheoin tog vi til den smukke bugt Elafónisos. (Billedmappe september 2010). Vandet er fantastisk klart og meget blåt. Vi ville tage til den første Kyklade ø dagen efter - et stræk på små 80 NM, så vi sejlede kl. 5 om morgenen og kl. 8 kunne vi sætte storen, den store genua + maskine. Vi lagde os for anker i den store bugt på Milos kl. 17.30, så det var dejligt. De lover lidt hårdt vejr 6-7 beaufort og vi vil ud og kigge på øen, så vi bliver her nogle dage.

Der er gået næsten 10 måneder, hvor der er sket utrolig meget. Båden ligger stadig i Messolonghi i Grækenland, og det har sin forklaring. Sidst vi skrev, fortalte vi, at vi fløj tilbage til Messolonghi 9.november, men kun for at blive der en måned. Vi skulle tilbage til Danmark, fordi vi skulle overtage en lejlighed midt i december. I den måned gjorde vi båden vinterklar, fik båden på land, lavede aftaler med vores forsikringsselskab, Svein Otto - der skulle lave det, og med havnen - der skulle løfte båden. Vi tog af sted, så vi havde nogle dage til at lege turister i Athen. Bortset fra at Ellen var kommet til skade ved bådoptagningen og skraldemændene strejkede i Athen, havde vi nogle gode dage. Vi boede på “vores” hotel, som ligger centralt og fik bl.a. set det nye Akropolis museum, som bestemt er et besøg værd.

Da vi ankom til Danmark 9.december, nød vi igen godt af Gitte og Lyngs gæstfrihed. Lejligheden vi skulle overtage, blev solgt til anden side, så vi måtte igen på jagt. Vi holdt jul hos Maria, som havde købt og pyntet juletræ. Det var fredeligt og rigtig dejligt.

Den 4. jarnuar begyndte Ellen på sit arbejde. Hun skulle arbejde fra jul til påske, hvor hun blev 60 år og kunne gå på efterløn. Skolen havde lavet et godt skema med alle timer i en børnehaveklasse, det var gået skævt med. Det blev en god oplevelse, at kunne gå massivt ind og gøre en forskel.

Mens vi var i Messolonghi, blev vi ringet op af Ivan og Annelise, der var hos deres venner Flemming og Marianne. De tilbød,  at vi kunne bo i deres hus fra midt januar. Det takkede vi ja til, og det var vist godt for alle parter, for det blev en snevinter, der ville noget. Vi fandt og købte en lille andelslejlighed i Lyngby, som passer fint til vores behov. Vi kunne overtage den midt i februar, og det passede fint lige op til vinterferien, som vi så kunne bruge til at sætte den i stand i. Maria kom og hjalp til med malingen, og det var et rigtig godt skub, hun fik givet os. Vi havde opmagasineret møbler fra Niels´mors lejlighed, som vi kunne hente og flytte ind i lejligheden.

Ellen blev 60 år, og fødselsdagen blev fejret i lejligheden, inden vi skulle flyve tilbage 19. april. På selve dagen holdt vi åbent hus. En stor tak til de, der lagde vejen forbi. I weekenden fejrede vi dagen for familien. Det var samtidig en prøve på, hvor mange vi kunne være omkring bordet. En 15 stykker kan godt lade sig gøre.

Pga islandsk vulkansky blev vores fly aflyst den 19. april. Vi vidste ikke, hvornår flyvningen blev genoptaget, og der var problemer med arbejdet i Messolonghi, fordi havnen ikke ville give tilladelse til, at båden kunne stå i kranen, mens kølskaden blev lavet. Vi besluttede derfor at køre derned i Kaen. Foråret kom til os, da vi kørte ned gennem Europa, og det var skønt efter den kolde vinter i Danmark. Første nat indlogerede vi os på hotel “Anker”, der ligger i en smuk lille gammel by Hannoversh Münden. Her ligger også et Ford værksted, hvor vi fik ordnet vores bremser. Vi kørte gennem Østrigs Alper med sæter, Brenner passet på grænsen mellem Tyrol og Italien, smukke sneklædte bjerge, og det hele blev mere og mere grønt.  I Italien blomstrede vinen og  Forsytiabuskene i midterrabatten var knaldgule og store. På Po-sletten så vi gule rapsmarker, træer med nyudsprungne blade og lilla syrener. Vi kørte til Ancona i Italien, hvor vi og bilen blev sejlet til Patras i Grækenland. Herfra var der omkring 1 times kørsel til Messolonghi. Det var en dejlig men meget dyr tur.

I Danmark havde Ellen aftalt med tandlægen at undersøge mulighed for at få lavet et større tandarbejde. Caryn havde om vinteren været hos tandlæge i Messolonghi og var godt tilfreds, så vi besluttede at få det lavet her til omkring det halve af danske priser. Der skulle bl.a. laves nogle emplantater og det betyder, at der skal gå mindst 4 måneder, før det er færdigt. 

Båden var på land, og det lykkedes endelig at få løftet den, så reperationen kunne gøres færdig. “Lærke” kom i vandet 12/5 og forsikringssagen lukkedes. Vi havde besluttet os for, at vi måtte have nogle solpaneler, fordi der kan gå lang tid i Middelhavet uden landstrøm. Vi havde i Danmark over nettet bestilt 2 solpaneler, som var ankommet til havnen. Vi havde aftalt og taget mål og billeder på nye davider, som solpanelerne kunne monteres på. Det lavede Steen i Danmark og fik det sendt til Messolonghi.  Det skulle vi nu have monteret af Svein Otto, så det + Ellens tandlægearbejde + det, at vi havde bilen, fik os til at beslutte at blive i havnen. Vi fik gennemgået de fleste gemmer i båden og taget overflødige ting fra, som enten blev smidt ud eller kom med tilbage til Lyngby. Davider og solpaneler blev monteret,  og Ellen fik gået stavgang med en tysk kvinde Bettina. De sidste 14 dage var der så varmt, at vi tog til stranden og badede dagligt. Vi skulle være tilbage i Danmark inden 21/6, så 12/6 sejlede vi igen med Anek Lines fra Patras til Ancona. På hjemturen  fik vi det igen til at passe med et besøg på hotel “Anker” i Hannoversch Münden. Her var der ikke flere værelser, men så gav de os istedet en lille lejlighed. Herligt.

Vi ankom til vores lejlighed 15/6, og ugen efter blev Niels opereret og havde det slemt nogle uger. Maria og Lotte ville købe båd sammen med 2 andre - en Albin Vigen - så vi kørte nogle gange til Sverige med dem og så på flere både, inden de fandt den rigtige, en fin Albin Vigen, som hedder “Hedvig”. Sidst vi var i Danmark, havde familien aftalt at holde arbejdsweekend i huset i Sverige i 2. halvdel af juli. Vi tog derop ugen før, hvor også Jens og hans familie var der. Vi fik indkøbt og forberedt arbejdsweekenden, som blev meget produktiv, selv om der kom omskift i vejret, så det regnede noget om lørdagen. Mandag kørte vi Maria og Lotte til “Hedvig”, så de sammen med Lars og Mads kunne sejle den hjem. Det klarede de tilsyneladende fint.

I fødselsdagsgave havde Ellen fået en rejse til Peru sammen med og af Maria og Sofie. Rejsen blev besluttet at finde sted 3. - 16. august, og det blev en fantastisk tur. Niels havde fødselsdag d. 6., og han tog til Århus og fejrede den med Kasper. De var i huset i Sverige nogle dage, mens Ellen var i Peru. 

Vi flyver tilbage til Messolonghi 29. august, hvor vores plan er at sejle østpå mod Tyrkiet. Vi ved ikke endnu, hvornår vi kan komme af sted. Det afgør tandarbejdet og vejrudsigten. 

Opholdet i Danmark blev af forskellige grunde noget længere, end vi havde planlagt. Det var dejligt at se familie og venner igen under gunstigere forhold end sidst, men der gik ikke mange dage, før vi følte, at vores slaraffenliv var meget langt væk. Niels´s mor var kommet på plejehjem, og i den forbindelse var der ting, der skulle tages stilling til, Ellens bror skulle flytte fra et stort hus proppet med ting og sager, Niels´s mors bil skulle synes, i forbindelse med Ellens arbejde mellem jul og påske 2010, skulle vi finde et sted at bo, og så var der lige 2 store mærkedage i familien, der skulle markeres.
Det hele gik rigtig fint, og når vi sidder her i Grækenland og kigger tilbage, er vi meget glade for, vi var hjemme. Vi fik rigtig mange gode oplevelser. Vi var ikke kommet til Danmark endnu, før vi blev ringet op af Henning Pløger fra LLB og inviteret med på restaurant La Boheme på Østerbro. Det var en udsøgt middag og godt selskab. (Se billederne “I Danmark oktober 2009″). Steen fra “Sanddrot” fik vi set ved flere lejligheder. Som sædvanlig hjalp han os med at løse et problem, vi havde grundet over. Det var davider med tilhørende opsatser til solpaneler til “Lærke”. Ivan og Annelise bor 2 minutters gang fra, hvor vi bor hos Gitte og Lyng, så dem fik vi også set nogle gange. Vi var på havnen i Langelinie, og det føltes, som da vi forlod den - eneste store forskel var, at vores “hjem” nu lå i Grækenland. Pia stod som sædvanlig 1. fredag i november i LLBs køkken i stege-os og lavede stegt flæsk og persillesovs. Vi så og snakkede med rigtig mange - tak til jer alle for jeres måde at være på.
På familiefronten var det fint at kunne deltage i de 2 store mærkedage. Det var dejligt at se Kasper og give ham et kram. Niels og Kasper fik mærket hinanden igen og hygget sig gevaldigt på nogle lange køreture. Det var også godt at kunne give Maria og Lars et kram. Vi var i biffen sammen og fik fulgt lidt med i deres ombygning af lejligheden på Frederiksberg, som de flyttede ind i, sidst vi var hjemme. Det har været et langt og sejt træk, men resultatet bliver godt. Vi fik set Lottes lejlighed på Østerbro, hvor hun også ombygger. Alligevel overkom hun at holde fest for Mads, mens hans familie var ved at overstå deres flytning fra Gladsaxe Møllevej. Det var rigtig flot. (Se billederne). Gitte og Lyng har igen holdt for med at give os husly og delt fjernsyn og meget andet med os. Vi ledte med lys og lygte efter noget at bo i og snakkede med banken. Resultatet blev, at vi fandt en 2½ værelses andelslejlighed i Valby, som vi efter planen skulle overtage 15. december. Vi valgte derfor at tage til Danmark igen allerede 9.december, så vi kunne nå at skrive under i banken. Desværre har vi i skrivende stund sidst i november lige fået at vide, at den er solgt til anden side. Vi kom nogle dage til Sverige, og det var rigtig dejligt. (se billederne “I Sverige - Emmeboda). Vi nød efterårsskoven og fik snakket med Sigurd (pensionist i 70,erne), som mistede sin mor i begyndelsen af året. Vores familie tog til Emmeboda i august 2007 for at sige tillykke til Valborg, der blev 100 år. Det var dejligt afslappende at være i Sverige igen, og vi nød stilheden, inden vi igen skulle tilbage til den lidt stressende hverdag i Danmark. I år nåede vi dog at se Eremitageslottet i Dyrehaven, der normalt ikke er åbent for offentlighen. Entréen gik ubeskåret til Dansk Flygtningehjælp. Gitte holdt en rigtig dejlig brunch i LLBs lejede lokaler for familie og venner.
10.november fløj vi tilbage til Messolonghi.