August 15th, 2008
Da vi lå i Belfast fjorden i Bangor Marina i onsdags, kom “Pi” sejlende ind i marinaen med Vibeke og Poul. Vi troede, de var langt foran os, men de tager sig god tid. Det var et dejligt gensyn, også fordi vores farvel var frustrerende for os alle. De kommer til Dublin om en uges tid, hvor de skal have gast ombord. Der håber vi , vi er væk. Vi kom til Dublin i morges og har været i byen og købe ind i dag og Ellen og Niels har fået købt nyt tlf.kort, der gælder i Irland. Nummeret er 00353876127601.
“Lærke”s besætning
2 Kommentarer |
Ukategoriseret |
Permalink
Skrevet af Ellen Berga
August 13th, 2008
Der er gået noget tid siden sidst og også længere tid, end vi havde håbet. Da vi blev sluset ind i Caledonian fra Inverness, havde vi sejlet en times tid, da vi blev klar over, at noget var helt galt. Der var kommet rigtig meget diesel i sumpen, så vi måtte have en alvorlig læk. Vi brugte en masse tid og penge, og til sidst fik vi sløjfet hovedtanken og får nu diesel fra de 2 reservetanke. Caledonian er meget smuk og var en stor oplevelse. Dog savnede Niels rovfugle. Ventetiden blev brugt til bustur, gåture og gode mad- og musikoplevelser på en restaurationspram alá de hollandske husbåde. Vi kontaktede FTLFs (langtursejlerne) skotske kontaktpersoner Mogens og Kamma, som boede i deres båd i nærheden. Vi havde et par hyggelige og lærerige dage, hvor vi fik opfrisket tidevandssejlads. De sørgede for en meget smuk køretur til Oban, hvor vi fik provianteret. Sejladsen i Skotland og nu Irland er meget forskellig fra sejlads i skandinaviske farvande. Man skal være meget opmærksom på tidevandet og de meget omskiftelige vinde. Pludselig regner det, og 5 min. efter er det dejligt solskin. Temperaturen er dog noget lav nu. I morgen torsdag har de lovet 13 grader. Vi kom i går til fjorden ved Belfast og ligger i Nordirlands største marina i Bangor. Hvis vejrudsigten holder, regner vi med at gå til Dublin i morgen og forventer at være der fredag. Når vi sejler, glæder vi os nu over, at vi kommer længere og længere sydpå.
Vi håber, vi får mulighed for at opdatere, inden vi stikker over Atlanten til Spanien.
En sømandshilsen fra besætningen på “Lærke”
Ingen ommentarer » |
Ukategoriseret |
Permalink
Skrevet af Ellen Berga