S/Y Laerke

Forud for gennemsejling af Gibraltarstraedet planlagde vi at udnytte stroemmen bedst muligt og sejle i moerke saa kort tid som muligt paa en god vejrmelding. Det kritiske punkt er, naar man er ud for Tarifa. Her loggede vi 10,2 knob. I Straedet er der forskellige stroembaelter, hvor man kan udnytte stroemmen i forhold til hoejvande i Gibraltar, og saa er der en storskibsrute, man skal holde sig fra.

Vi var meget glade for, at vi havde valgt at tage af sted i let vind, for trods det var det tydeligt for os hvilke kraefter, der var paa spil. Turen gik saa godt, at vi besluttede at runde Gibraltar og gaa videre. Vi saa et stort vrag for enden af Gibraltarklippen og baade, der patruljerede udenfor. Gennem en engelsk avis har vi senere fundet ud af, at der den 10/10 forliste 2 tankskibe - et paa hver side af Straedet. 31 besaetningsmedlemmer blev reddet ved en kaempe helikopterindsats. Det var storm og hoeje boelger, der slog skibet ud af kurs, saa det roeg ind i Gibraltarklippen. Her gik det i 2 dele. Da vi sejlede forbi det, var man ikke faerdig med at oprydningen.

Vi sejlede til Sotogrande nord for Gibraltar. Endelig var vi i Middelhavet. Her fik vi et stort chock. Vi kom til at betale 77 euro for en enkelt overnatning. Det kan nok vaere, vi fik travlt med at komme videre. Det er bare saa fraekt. Det var ogsaa den foerste havn, hvor vi skulle ligge for mooringsboeje. Det er en line, der ligger i vandet, som det gaelder om at faa fat i i en fart.

Vi sejlede til Fuengirola og desvaerre var udsigten daarlig, saa det var svaert at tage billeder. Vi kunne ind imellem skelne bjerge og masser af hoejhuse og den samme udsigt havde vi, da vi sejlede til Caleta de Vélez, hvor vi er nu. Vi ville gerne have brugt denne havn, som vinterhavn, fordi der er by og kort afstand til Malaga lufthavn. Det kunne desvaerre ikke lade sig goere, men vi er 1 dagsreje fra Almerimar, hvor vi stadig haaber at kunne ligge. Det er loerdag, og der har vaeret meget hyggeligt i byen. Vi har vaeret paa marked med alskens tingeltangel og hoert musik paa kajen.

Temperaturen er midt paa dagen ca. 35 grader, og naar der er overskyet en 18 - 21 grader.

Det er desvaerre vanskeligt at komme paa nettet, saa dette har vi skrevet paa en netcafè.

Kaerlig hilsen Niels og Ellen

I Ayamonte besluttede vi at speede lidt op, fordi vi trænger til at komme i vinterhavn. Vi håber, at nå Almerimar i begyndelsen af november. Det skulle være en god vinterhavn, og så ligger den tæt ved en lufthavn i Almeria. Her vil vi også få et godt afsæt til Grækenland næste år. Fra Ayamonte sejlede vi til Mazagon og derfra til Chipione. På Navtexen kunne vi se, at der ville være missilskydning de kommende dage i det område, vi skulle passere. På vej til Chipione måtte vi sejle en omvej på 10 NM for at undgå at blive ramt.

Næste havn var Cadiz, hvor vi bare overnattede.

Vi er nu i Barbate. For at nå hertil måtte vi sejle en times tid før daggry for at nå at komme forbi skydeområdet, inden krigen begyndte. Det var lidt nervepirrende, også fordi der er en del fiskevager langs kysten, som vi nødig vil have i skruen. Da vi kom til Capo Trafalgar, hvor vandene fra Atlanterhavet og Middelhavet begynder at mødes skar vi hjørnet for meget. Vi kom ind i et voldsomt strømbælte, hvor båden rullede meget. Vi har set billeder fra Scotland af voldsom strømsø, men oplevede det ikke der. Nu har vi prøvet det, og det vil vi ikke anbefale. Hvis nogen skal den vej, så gå længere fra kysten. 

Vi ligger nu og venter på godt vejr til at gå igennem Gibraltarstrædet, hvor det kan blive voldsomt, hvis man ikke passer på. Heldigvis er vi uden for hvalvandringssæsonen (april - august), hvor de i Reeds Nautical Almanac advarer mod kollision. Vi regner med, at tirsdag bliver en god dag at sejle igennem på.

De sidste par dage har vi gået, cyklet og klaret skibet op.

Kærlig hilsen fra Ellen og Niels

I Lagos oplevede vi, at havnen var præget af englændere. Vi kunne bl.a. høre nyheder og vejrmeldinger, invitationtil sprogkursus m.m. over kanal 9. Fra Lagos tog vi til Portimao, hvor vi oprindelig havde forespurgt om vinterplads. Havnen var omgivet af ferielejligheder i pæne farver. Der var utrolig smukt omkring Portimao. Der var en stor bugt, hvor man kunne ligge for anker og med grotter rundt omkring. Oså her hyggede vi os med Dorthe og Jesper. Byen bød dog på for lidt til, at vi kunne tænke os, at bo der vinteren over.

Turen gik derefter videre til Vilamoura - en turistet havn med et vildt natteliv. Vi tog forholdsvis hurtigt til Faro/Alhao, vor vi gerne ville opleve naturen. Det er et stort vådområde, hvor vi så den første stork. Vi kom ved lavvande, og mange folk gik og samlede snegle, muslinger og østers. Vi havde forventet, at vi kunne ligge natten over i Olhao Marina, men vi havde lige fået gjort frokosten klar, da vi blev smidt væk af en sur betjent, selv om der var rigelig med plads. Vi fandt et sted at ankre, men desværre blæste det for meget til, at vi turde forlade Lærke med gummibåden for at se på omgivelserne. Dagen efter havde vi en dejlig sejlads til Ayamonte, der ligger ved grænsefloden mellem Portugal og Spanien. Ayamonte er spansk.

I Ayamonte ligger vi i en kanal, med udsigt til restauranter og et parkeringsområde. Vi har siddet og betragtet en mand, som tilsyneladende lever af at hjælp bilister med at finde ud af parkeringsautomaten. Han løber eller cykler, så snart han ser et offer og dirigerer folk ind i båsene og håber på en skilling.

Vi så 2 falkonerer med 1 falk og 1 ørn. Senere læste vi, at de er hyret af Ayamonte kommune til at bekæmpe duer, der tilsyneladende er et voldsomt problem i byen. Fuglene bliver sluppet løs om morgenen for ikke at skræmme turisterne, og indtil videre har de fået bestanden af duer noget ned.

I går stod vi og arbejdede på dækket, og pludselig kom en stork svævende. Det varede ikke mange minutter før en stor flok storke svævede over hovedernes på os. Vi nåede desværre ikke at fotografere, men håber at få lejlighed til det senere. Det er en meget elegant fugl også i luften.

Byen har ualmindelig smukke pladser med bænke udsmykket med keramikkakler.

Lige nu er vores plan at gå længere østpå, inden vi lægger os i vinterhavn. Vi vil gerne forbi Gibraltar, og tilsyneladende kan vi sejle nogle måneder endnu.

Vi har fået spansk telefonnummer.

Det er 0034-687607647

Kærlig hilsen Ellen og Niels

I Cascais mødte vi nogle danske både. Det var Barolo fra Løgstør med Hans, Helle, Henriette, Heidi og Heine. De havde ligget i havnen en del dage med motorproblemer. Det var Dorthe og Jesper i Pinton, der i vinter har ligget hos Graham i fiskerihavnen og Per og Pernille fra Opus One. Byen var smuk og spændendegenua, så vi fik gået en masse. Iøvrigt var det her, vi så småt begyndte at leve os ind i den portugisiske rytme. Det bliver lyst omkring kl 7 og mørkt lidt i 20. Der er som regel omkring 25 - 26 grader og meget varmt midt på dagen, hvor det er godt med en sisesta. Når vi afsejler, sørger vi for at nå næste havn i dagslys. Vi sejler kun på gode vejrudsigter, og her er det både vind og bølger man skal tage højde for. Sejladsen består for det meste af motor + genua + mesan. Om eftermiddagen har vi ganske få gange oplevet portugiser-norden, som egentlig skulle være den fremherskende vind hernede. Den kan blive særdeles kraftig og starter som regel midt på dagen.

Næste havn vi sejlede til var Sines. Her lå vi med de samme danske både + et par mere, der kom til. Vi fik bestilt pilots til den videre færd + antenne til wi-fi, så vi kan få bedre signaler. Vi kom til at ligge i Sines i 9 dage, før varerne fra England kom. I Sines blev danskerkolonien delt. De der skulle til Caribien satte kurs mod Lanzerote, og vi andre, der skal til Middelhavet, fortsatte sydpå. Iøvrigt møder vi ofte de samme mennesker, men der kan gå dage imellem. Det er rigtig hyggeligt med gensynene.

I Sines fik vi cyklerne frem og fik cyklet og gået meget. Sines er en bade og turistby, men uden det store at byde på. Fra Sines gik turen til Lagos på Algarvekysten. Landskabet er nu forandret fra lange hvide strande til spændende klippeformationer, som vi håber at kunne kigge nærmere på fra gummibåden. På slutningen af sejladsen, der var på 77 NM, begyndte det at blæse op og søen blev meget underholdende. Vinden var imod, da vi rundede hjørnet, og der var omkring 20NM tilbage, så motoren fik lov til at arbejde, som aldrig før, så vi kunne nå at komme ind i dagslys. Receptionen var lukket, så vi lå i venteponton til næste dag. Vi fik uvejr med regn, lyn, toden og meget vind. Uvejret varede ca. 1½ døgn, hvor vi var meget glade for at ligge i havn. Der kom en tornadolignende storm, som væltede en stor sejlbåd, der lå på land. Ejeren af båden, der skulle sælges, havde valgt at tage den på land, fordi han mente, det var sikrere end at ligge i vandet. De var ombord, da den væltede og sendte pam-pam, så de kunne få hjælp. Næste dag kunne vi konstatere, at vandet havde skiftet farve, og der er stadig kraftige spor af stormen i vandet.

Vi hygger os meget med gaverne fra LLB. Vi havde kobberbryllup i går og i gaven fra LLB var en flaske champagne, som vi nød og et par charmeklude, som vi dog ikke tog på, da vi var ude og spise med Dorthe og Jesper.

Vi sejler videre til Portimao i dag 1. oktober. Billederne kommer senere.

Kærlig hilsen Ellen og Niels