• Forside
  • Om sylaerke
  • Billeder
  •  

    december 2008 i Almerimar

    December 24th, 2008

    Der er en del af vores bekendte, der er taget hjem til jul, men nye kommer til. Det er folk, der har deres båd liggende i havnen eller har lejlighed, der kommer ned og holder juleferie.

    I dag er det den 24. og vi laver julemiddag på båden. Senere på aftenen regner vi med at få et par gæster. Faktisk er vi inviteret over i aften til nogle danskere, vi har truffet på skandinavisk aften. De bor i lejlighed i nærheden. I morgen skal vi på restaurant og spise spansk menu. Vi skal være sammen med 6 andre, og vi glæder os meget til det. Der er julemiddage på andre restauranter i havnen, men det er engelsk menu, og det har vi egentlig ikke så meget lyst til.  Vi holder nytårsaften med de samme mennesker, men har ikke helt besluttet de nærmere omstændigheder endnu.

    Som I kan se på billederne har Ellen været en tur i bjergene. Niels har tabt sig utrolig meget (for meget) og havde ikke lyst til at deltage. På sidste bjergtur døde initiativtageren - Ian, hvilket kom som et chock for alle. Et tysk par - Mikki og Dirk - stod for arrangementet af denne tur, som fakisk var den samme, som skulle have fundet sted. På denne tur deltog ud over Mikki, Dirk og Ellen - et hollandsk par Tini og Frank og amerikaneren Nancy. En af hendes venner -Ted- gik lidt af turen med os og fortalte os om området. Han bor i nærheden.

    I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.

    Vi glæder os til at se mange af jer i det nye år.

    Kærlige hilsener fra Niels og Ellen