S/Y Laerke

Fra Corfu ville vi sejle sydpå og havde aftalt med Svein Otto og Caryn at mødes i Prevesa. På vej derned ankrede vi i den lille bugt Ioannou med dejligt badvand. Der var en undersøisk ferskvandskilde, der sprang op og fik vandet til at køre rundt (se billeder). Vi ankom til Prevesa, som vi havde hørt meget godt om, som vinterhavn. Det var en ok indkøbsby, men vi valgte at lede efter vinterhavn et andet sted.

Vi fandt Cést la vie i en lille hyggelig by - Vonitsa - i den store fjord Den ambrakianske Golf, der åbner sig ind i fastlandet fra Prevesa. Udover at fjorden er smuk, udmærker den sig også ved, at det næsten kun er grækere, der besøger den både til lands og til vands. På vej til Vonitsa fik vi ledsagelse af en delfin, og i havnen var der igen en havskildpadde. Vandet var næsten for varmt at bade i, men dejligt er det jo, når solen brænder fra en skyfri himmel. Der var goså store fiskehejrer, der kredsede rundt. Vi var oppe at se en borg fra det 13. århundrede. Borgen har en oval form og er bygget til forsvar af byen. Borgen er under renovation for EUmidler (se billeder). Efter nogle dejlige dage i Vonitsa sejlede vi videre til Nidri, som “Lærke” måtte vende tilbage til flere gange a.h.t. reservedele til autopiloten. Svein Otte ville hjælpe med at udskifte den i stedet for den gamle, der var stået af i Spanien. Vi havde købt en Northstar autopilot gennem Marine Mega Store, og Svein ville forsøge at bruge det solide styresystem fra vores gamle autopilot, men det krævede mange overvejelser (se billeder). I Nidri så vi en motorbåd brænde i bugten. Det var skræmmende (se billeder). På Niels´ fødselsdag sejlede vi til “vores” badebugt i Meganisi. Vi var oppe at spise på en restaurant på toppen af bakken. Her var en dejlig udsigt, og vi kunne holde øje med vores både. Vi kunne ikke få dessert, men Svein Otto overraskede med hjemmelavet lagkage. Det var et meget kærkomment initiativ.

Fra Meganisi (og Nidri) sejlede vi til den lille ø Kastos, hvor vi havde været med “Christina”, og vi sejlede endnu engang forbi hulerne. På Kastos ankrede vi sammen med Cést la vie og aftalte at mødes på Ithaca den følgende dag. Her fik vi problemer med at finde ankerplads pga de mange charterbåde, så vi måtte sejle til sydøen, hvor vi ankrede i en lille badebugt. Mens vi sad i cockpittet på Lærke og hyggede os, kom der pludselig nogle kraftige vinde fra bjergene, og vores ankre slap. Vi måtte flytte til anden bugt i bælgravende mørke, og vi ledte længe efter et sted, hvor ankrene kunne holde. Det lykkedes, men vi holdt alligevel ankervagt på Lærke for tidligt næste morgen at sejle videre (Lærke igen til Nidri efter reservedele). Vi aftalte at mødes sydpå senere.

Vi mødtes i Messolonghi, som ligger i Patrasfjorden, som igen er indsejlingen fra vest til Korintherkanalen. Man skal sejle nogle sømil ad en kanal gennem et salt marsklandskab for at komme til Messolonghi. Her står gamle fiskerhuse, hvoraf mange nu er lavet til fancy fritidshuse. Lokale har gennem tiderne stået her og samlet skaldyr - mest store muslinger - eller harpuneret fisk. Fisk er iøvrigt en meget dyr spise her i Grækenland og i særdeleshed på restauranterne. Marsken tiltrækker mange vadefugle. Mudderet i marsken er kendt for at være rigtig godt mod ledsmerter. Firmaer har prøvet at lave Messolonghi til et sundhedsområde med mudderbadning og god luft om vinteren for folk med luftvejsproblemer. Det er der gode penge i, men lokalbefolkningen vil ikke have det. Byen har tittel af “hellig by”, og den har betydning for grækerne. Byen har fået titlen for dens deltagelse i den græske uafhængighedskrig i 1821-29, hvor befolkningen ydede en særlig indsats.

Marinaen er under bygning, og man har valgt en politik med mange og billige bådanløb. Vi besluttede, at det skulle være vores vinterhavn. Det er en rar by, båden ligger godt beskyttet, og især løft er billige. Desuden ligger den i overkommelig busafstand fra Athens lufthavn. Kontrakt for vinteren er underskrevet, men vi er ikke færdige med at sejle for i år.

Vi ville meget gerne se Zathinkos, som er den sydligste af de ioniske øer. Vi besøgte både hovedbyen og nord- og sydspidsen. Det er naturmæssigt en smuk ø - der er bjerge og meget grønt, men den er også præget af mange turister med deraf følgende dollartegn i øjnene på befolkningen. Syd på øen er Laganabugten, som er det vigtigste æglægningsområde i Middelhavet for en bestemt havskildpaddeart. Vi så ingen havskildpadder, men vi så området, hvor de lægger deres æg i sandet, og havskildpadder har vi jo set mange af på vores tur. Desværre har turismen også stor indflydelse her. Som Rod Heikell skriver i “Greek Waters Pilot”: “Bugten Lagana er under bedre opsyn af politiet nu, men desværre kan man ikke sige det samme om strandene. Om dagen er næsten hver centimeter af de væsentligste skildpadde æglæggende strande dækket med solbadende kroppe, og om aftenen/natten bliver bugten forurenet af lys og støj fra hotellerne.”

På norspidsen så vi mange  store huler, hvor turistbådene sejlede ind og kom ud et andet sted.

Fra Zakinthos sejlede vi tilbage til Messolonghi og fik skiftet startbatteriet, som kogte.

Vores plan er nu at sejle rundt om Pelepones den næste måneds tid, hvorefter vi regner med at stoppe sejladsen for i år, når vi er tilbage i Messolonghi. Vi er i Danmark mellem jul og påske, hvor Ellen skal arbejde.

e-mail: sylaerke@gmail.com

tlf.nr.:  +30 69 58 16 84 03

Kærlige hilsener fra Niels og Ellen