S/Y Laerke

Vi skrev sidst, at vi havde fået en cikade ombord, som vi ikke kunne lokalisere. Da vi lå i den smukke bugt ved Elafónisos, hørte vi, at der var 2 cikader ombord. Det var ualmindelig højt og skingert, og vi brugte meget tid på at lokalisere dem uden held. Da vi dagen efter lå i bugten ved øen Milos, var der pludselig een cikade, der fløj ind i vores TV, og Niels kunne nappe den. Vi kunne høre, at den anden blev mere og mere afkræftet, men vi vidste stadig ikke, hvor den var. Først 2 dage senere kom den krybende ud under sprayhooden, og Niels tog også den. Den havde siddet i hulrummet til en af sprayhoodstængerne. Det havde været en pestilens med deres “sang” lige over os, så vi nød at blive fri for den. Nu har vi haft kakerlakker, 1 rotte og 2 cikader ombord. Hvad bliver det næste?

Milos ligger i de sydlige Kyklader, og vi lagde os for anker ud for havnen Adhamas - 36.07.71N, 026.51.43E. Milos er een af flere vulkanøer i Det ægæiske Hav. Vi lejede en bil en dag og kørte rundt og så øen. Selve vulkanen kunne vi ikke komme til. Vi måtte kun køre på asfalterede veje, og vi forstod hvorfor, da vi kom så tæt på, som vi måtte. Der lå kylet store stenblokke ud over et stort areal. Det er enorme kræfter, der er på spil. Udover de mangefarvede klipper og utrolige klippeformationer er der mange varme kilder og smukke hvide byer. Øen er rig på mineraler, som er den vigtigste indtægtskilde og derudover er turismen voksende. Der er turistbåde til de hvide månelandskaber ved Sarakiniko, der blev formet for 2-3 mill år siden, ture til de varme kilder, dejlige strande og selvfølgelig de kendte græske tavernaer. Vi havde nogle gode dage på Milos og lå godt for ankeret, også da det blæste op et par dage. Med vores dinghy for motor var der ingen problemer med at komme ind til land.

Efter 4 dage på Milos sejlede vi til Ios - 36.43.36N, 025.16.36E og gik i havn. Det skulle vi aldrig have gjort, for om aftenen kom en meget stor katamaranfærge, der sendte bølger ind, så vi meget voldsomt blev klasket mod land og mod de andre både. Det ønskede vi ikke gentaget, så vi sejlede videre næste formiddag, selv om vi gerne ville have set noget af øen og vejret var dejligt.

Vi sejlede til øen Amorgos i byen Katépola, hvor vi gik i havn ved siden af en katemaran, der havde ligget der en uges tid, så vi mente, det var ok. Dagen efter skulle vi meget tidligt op, fordi vores nabo skulle sejle, og han mente vores ankerkæde lå over deres, for de havde 100 m kæde ude!! Hvem der tog ankeret, ved vi ikke, men ihvertfald slap det. Der var meget vind, der pressede os ind, så vi lagde os langskibs. Der var en stor motorbåd, der skulle ind og ligge, så de hjalp med at få trukket os ud. Vi smed det store anker og gik ind agten fra. Da det hen under aften blæste yderligere op, skred ankeret igen. Der var ikke andet at gøre end at gå ud og ligge for svaj. Da vi havde smidt ankeret, kom Port Police sejlende ud og fortalte, hvor vi måtte ankre, for de ventede en meget stor færge, der skulle have meget plads til at svaje rundt. Vi lagde os - troede vi - hvor vi måtte ligge, men nej - Port Policen kom igen og sagde, vi ikke var nok inde. Om igen.Vi havde svært ved at få ankeret til at holde - der var for meget græs i bunden - så vi måtte ankre igen og igen mellem en 5 andre både, der gjorde det samme. Først kl. 0030 lykkedes det. Dagen efter kunne vi komme ind og ligge langskibs. Det var rart, for vi ventede rigtig meget vind, og det fik vi.

Efter 4 dage på Amorgos besluttede vi at sejle til Leros i Dodecanes. Flere havde fortalt os, at vi kunne finde en god vinterhavn her.Vi vil vente med at få båden på land, til vi efterlader den for sommeren. Leros Marina er et trygt sted at efterlade sin båd i vandet for vinteren, så vi har lavet en 5 mdr.s kontrakt her - 37.07.72N026.51.43E. Meltemien fra nordvest kan være meget kraftig og om vinteren kommer nogle særdeles kraftige vinde fra sydøst, så man skal være sikker på, at det hele holder. Vi ligger overfor Mette Wuns fra Ålborg. Vi havde et par hyggelige aftener med Eva og Jan, inden de skulle tilbage til Ålborg.

Dodecanes ligger ved Tyrkiets vestkyst, og er den sydligste gruppe af græske øer. Klimaet er varmt, og der er mange fine strande. I skrivende stund d. 7/11 kl. 15 er udetemperaturen 24,3 grader og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Nætterne er begyndt at blive lidt kølige. Dodecanes har igennem tiderne været udsat for adskillige invasioner. Efter at have været under tyrkisk herredømme i århundreder, kom de under italiensk herredømme fra 1. til 2. verdenskrig, hvorefter englænderne tog over. Først i 1948 kom de til at høre under Grækenland. Mussolini og hans facistparti, der kom til magten i begyndelsen af 30´erne, havde store planer om et Middelhavs Rige, der skulle strække sig fra Italien til øst for Dodecanes + store lunser af Nordafrika. Han valgte Lakki bugten på Leros som hovedbase for flåden i Dodecanes. Han begyndte at bygge byen Lakki med imponerende offentlige bygninger i Art Deco som arkitektonisk stil. Det var rene, rundede bygninger med et minimum af dekoration. Bygningerne har i årevis fået lov til at forfalde, men de senere år har man fået øje for dem igen, og er så småt ved at renovere dem. Se billeder i billedmappe til dette afsnit.

Svein Otto og Caryn var på en lille ø Nisiros - 36.37.16N, 027.10.21E - syd for Kos, så dem sejlede vi ned til, da vi havde lavet kontrakt. Caryn var i England, men Svein Otto ventede hende hjem 5 dage efter. Vi lagde os ind i Palon (Pali), og det var rart at gense Svein Otto. Han introducerede os for værtsparret (Nikos + Tsampika) med familie på restaurant Afroditi, hvor vi fik nogle gode måltider. De var utrolig søde og imødekommende, som iøvrigt mange andre grækere vi har mødt. Man kan mærke, vi er uden for turistsæsonen. På en anden restaurant sad en fisker og hyggede sig. Han kunne ikke engelsk og vi ikke græsk, men der blev alligevel snakket, og det hele endte med at Niels og Svein Otto gik med ham ud på hans fiskerbåd, hvor han forærede dem et stykke tun på omkring 5 kg. Svein Otto gik ind på “Afroditi” og spurgte om Tsampika kunne tilberede den for os. Det ville hun gerne, så om aftenen fik vi dejlige tunbøffer med græsk salat, kartofler, brød og vin. Da vi ville betale, ville de ikke have penge for det - det var en gave, der ville noget.

Een af dagene lejede vi en bil og kørte rundt på øen. Det er en lille rund ø, der går op til 700 meters højde til en vulkan ved Stefanos. Det er den nyeste store aktive vulkan i Det ægæiske Hav, og øen opstod for 160.000 år siden efter et meget stort udbrud. Rundt om øen er der flere undersøiske vulkaner. I nodsætning til vulkanen på Milos, kunne vi køre helt op i krateret og gå ned i kraterbunden. Det lugtede meget af svovl, og vulkanbunden var meget varm og dampede flere steder. Det sidste udbrud var i 1933. Som på Milos er Nisiros meget smuk med former og farver på klipperne. Vi ville gerne have set vulkanologisk museum, men det var desværre lukket. Der er kæmpe lavablokke overalt og flora og fauna på Nisiros er af stor naturmæssig interesse, fordi der er så mange arter af blomster, fugle og reptiler. Vi besøgte øens arkæologiske museum, hvor der bl.a. var krukker mv, der var flot dekoreret med dyr og sfinkser. Efter besøget i vulkankrateret, kørte vi op til kraterkanten, hvor byen Nikia ligger. Den er blevet valgt til Grækenlands smukkeste by. Vi er måske ikke enige i, at det er den smukkeste by, men den har afgjort den smukkeste udsigt. Nogle steder er der udsigt til vulkankrateret og andre steder vidt ud over Det ægæiske Hav. Ved byen Emborios var der en varm kilde, hvor der var bygget hus udenom, så man havde en sauna. Nisiros er et absolut et besøg værd.

Da Caryn skulle ankomme fra England, havde hun haft mange problemer, fordi luftfartselskabet var krakket, og hun så ikke kunne nå færgen fra Kos til Nisiros. Vi besluttede derfor at sejle til Kardamena på Kos - 36.46.92N, 027.08.71E - en sejltur på 10 NM med Cést Lavie og Lærke. På Kos lejede vi også bil, og så den gamle by, grønne marker, hvide strande og små bjerge. Kos er en dejlig ø, som vi godt kan bruge mere tid på.Vi blev inviteret til en hyggelig sundowner hos Yvonne og John, som mest sejler i Tyrkiet. Vi blev enige om at mødes til en julefrokost dette år i Danmark. 

Vi havde nogle gode dage på Kos, og den 3/11 var vinden, så vi kunne sejle tilbage til Leros, så det gjorde vi. Vi ligger nu i marinaen og arbejder med forskellige ting på båden, inden vi efterlader den her om nogle uger for at vende tilbage til Danmark.