påske til og med november 2011
Påsken blev lidt anderledes, end vi havde regnet med fordi Niels´s mor Kirsten døde 16. april. Hun skulle først begraves 30/4 og pga kapsejlads kunne vi ikke lade båden blive liggende på Nisyros. Vi besluttede at sejle til Kos Marina, hvor det lykkedes os at få plads en kort periode. Kos Marina er booket op med charterbåde, så det kan være lidt vanskeligt at få plads. Vi tog hjem fredag, begravelsen var lørdag, og vi måtte tilbage til Kos mandag. Det blev hektisk, men det lykkedes dog at komme med til begravelsen, og vi nød det dejlige forår i Danmark. Som sidegevinst fik vi også set lillemusen nogle gange.
Da vi kom til Kos Marina, sundede vi os lidt, inden vi sejlede til Simi, hvor vi lå for anker i bugten Panormits ved et smukt kloster. Dagen efter sejlede vi til Bozburun i Tyrkiet, hvor vi fik den tyrkiske transitlog for 90€. I Bozburun klarer de det hele ét sted, hvor diverse myndigheder er indenfor rækkevidde. Man får en agent, der render rundt med papirerne. Vi lå nogle dage for anker i Bozburun og sejlede ind med dingien. Vi hørte bønner morgen, middag og aften moskéen, hvor højttalerne vibrerede for fuld udblæsning. Vi sejlede til en dejlig bugt - Serges - hvor der var en del charterbåde, men da vi nåede aften, var vi næsten alene. Også her i Tyrkiet er vandet lækkert og indbyder til en svømmetur. Vi havde besluttet os til at kigge på Marmaris Yacht Marina (der også hedder Yat Marina), for at få båden på land og få givet den en overhaling, mens vi var i Danmark om sommeren, så dagen efter sejlede vi dertil. Det er en dejlig marina med stor swimmingpool, bibliotek med god internetforbindelse, ok butik i havnen, (lidt dyrt) vaskeri, bus hver halve time ind til Marmaris og en masse søde mennesker. Vi fik skrevet kontrakt fra midt i juni til begyndelsen af september og lavet aftaler med håndværkere. Niels havde besluttet sig for, at vi skulle have ny dieseltank, og at båden skulle bundbehandles og poleres mm. Da kontrakt og aftaler var ok, lagde vi os for anker i bugten ud for havnen. Man kan uden problemer tage dingien ind til havnen, gå i swimmingpoolen, på biblioteket, tage bussen til byen, spise på restaurant, eller hvad man nu har lyst til. Vi lå for anker i bugten en uges tid og mødte bl.a. Gertrud og Peter fra “Rosa”. Iøvrigt oplever vi Tyrkiet mere civiliseret end Grækenland. Pengeterminalerne virker med det samme og infrastrukturen virker bedre, men det skal siges, at vi stadig har set meget lidt af Tyrkiet.
Vi ville gerne se Fethiye og sejlede dertil med en enkelt nat for anker ud for Ekincik Limani. Det var en by og en bugt, der lå helt åben ud til havet mod syd, og det blev en urolig nat. Vi ville gerne have set “skildpadde-stranden” og sejlet op ad en lille flod med dingien, hvor der var spændende ting at se, men vi syntes havet var for uroligt, så vi sejlede videre til Fetiye. Det var godt og vel 60NM fra Marmaris. Vi lagde os for anker efter marinaen og tog som sædvanlig dingien til Land. I bugten er der m,ange små bugter, hvor der er fint at ankre og bade. I de fleste bugter er der restaurationsbroer. Det betyder, at du kan lægge dig ind gratis, men så skal du købe noget at spise eller drikke på restauranten til priser, der ofte er noget dyrere end på almindelige restauranter. Vores plan var at sejle rundt og ligge for anker i bugterne. Det er herligt i varmen at kunne bade i klart blåt vand. Efter vi har fået monteret de nye solpaneler, mangler vi ikke strøm, når vi ligger for anker, men vand og diesel må vi tanke.Vi sejlede derfor ind i bunden af bugten til Göcek marina, som ifølge vores pilots bøger var rimelig i havnepris, og der kunne vi tanke både vand og diesel. Det viste sig ikke at holde stik med prisen, som nu var i den dyrere ende - ca. 280,-DKK. For os er det i den dyrere ende, når vi kommer op over 200,-DKK for en nat. Vi er jo ikke på ferie et par uger, lever her.Marinaen lå noget væk fra Göcek by, men der gik en lille marinabåd til byen, der var gratis. Selve marinaen var god nok og lå fint naturmæssigt, men vi valgte at nøjes med en overnatning her og lægge os ud for anker foran byen, som så mange andre, efter vi havde tanket vand og diesel. Her lå vi nogle dage og tog dingien ind til byen, inden vi sejlede videre til bugten ved Boynüz Bükü, hvor vi lå en enkelt nat. Dagen efter sejlede vi til Wall Bay, hvor vi varmt var blevet anbefalet en lammegryde på restauranten. Vi lagde os ved restaurationsbroen og gik op for at høre til lammegryden. Vi fik utrolig meget mad og måtte lade meget gå retur. Det smagte dejligt, men prisen var også derefter.Det er en hyggelig bugt, og vi fik gået en del ture. Det er et meget lille bysamfund, der lever af sejlerturismen i bugten, så vidt vi kunne se. Vi blev her nogle dage - dels ved broen og dels for anker. Der er anbragt en del fortøjningskroge på land, så vi smed ankeret og fik fat i kroge til fortøjning agter. Efter opholdet i Wall Bay sejlede vi tilbage til Fethiye og lagde os ved broen ved Yacht Classic Hotel. Det er et rart hotel med en god restaurant og swimmingpool, og vi ville på en 2 dages bustur, så det var vigtigt, at båden lå sikkert.
Den 1. dag blev vi kørt til den tidligere by Efesos. Den Efesos, vi så resterne af, var bygget i 300-tallet f.Kr.. Den havde en vigtig plads for regionen som handelscenter pga byens havn. Byen begyndte at få religiøs betydning under den kristne tid, da den blev kendt som stedet, hvor Kristi mor valgte at slå sig ned efter sønnens korsfæstelse. Byen blev senere ubeboelig, fordi havnen blev ved med at mudre til og tiltrække malariamyg. I en periode omkring 550 e.Kr. flyttede alle beboerne.
Vi blev kørt til et hotel, hvor vi spiste aftensmad og overnattede, og dagen efter blev vi kørt til Pamukkale. Det er et helt specielt naturfænomen med klippeformationer, dannet gennem flere årtusinder, der minder om et sne- og islandskab. Fænomenet opstår pga den kalcium-oxyd-gas, som findes i de varme kilder tæt ved. Vandet fra kilderne har løbet ned over bjergskråningen i årtusinder. På den måde er de hvide terraseformer blevet dannet. Ca 2 århundreder f.Kr. blev der bygget en by - Hierapolis, som havde stor betydning bl.a. pga de varme bade, der havde ry for at være helsebringende. De varme bade måtte vi jo prøve, og det var en dejlig oplevelse.
På turen tilbage til Fethiye stoppede vi steder (et salgstrick). Det første var et marmorsliberi. Tyrkiet har meget marmor, og det har de forstået at udnytte gennem tiderne. Det andet sted vi stoppede, knyttede de ægte tyrkiske tæpper. Ud over de arbejdere, der knyttede her, var der også lavet aftaler med andre, der knyttede hjemme. Arbejderne på stedet knyttede 2 timer om dagen, mere kunne de ikke holde til. Det var et afsindigt højt tempo. Man kunne ikke nå at se, hvad de gjorde. En arbejder blev bedt om at gøre det langsomt et øjeblik, så vi kunne se, hvad hun gjorde. Vi fik fremvist adskillige tæpper, som var rene kunstværker. Den tyrkiske stat giver et godt tilskud til lønnen for at bibeholde erhvervet. Vi kunne ikke dy os og købte et lille tæppe.
Da tiden nærmede sig, at vi skulle tilbage til Dk sejlede vi tilbage til Marmaris via Boynüz Bükü og Wall Bay. Vi fik lidt travlt med at gøre Lærke klar til, at vi kunne forlade den, men vi fik ogswå tid til svømmeture i swimmingpoolen og hyggeligt samvær med bl. John og Yvonne fra “Yvonne” og Børge og Christine fra “Lucy”. John og Yvonne havde vi mødt før i Kardamena, men børge og Christine var nye bekendtskaber. Det viste sig, at de også kendte Jesper og Dorthe fra “Pinton” vældig godt. Vi oplever ret tit, at vi har truffet de samme både/ mennesker, men sidst vi fulgtes med “Pinton” var på Spaniens østkyst, og nu var vi i Tyrkiet. Vi mødte også “Rosa” med Gertrud og Peter, som vi havde nogle gode timer med. Vi blev introduceret for Claudias kvalitetsarbejde, som sejlmager. Hun og hendes mand Moshe har et lille firma i Marmaris: www.seaspacesolutions.com, hvor de har fundet mange gode og praktiske løsninger, når man bor om bord på en båd. De har selv boet på deres båd i Yat Marine i ca 10 år og har et lille værksted og lejlighed i byen ved Pupa Hotel, og så er de iøvrigt nogle rigtig rare mennesker.
Tilbage i DK får vi ryddet op lejligheden. I forbindelse med Kirstens begravelse, måtte vi bare proppe tingene ind i lejligheden. Kasper skulle blive færdig som lærer og havde dimissionsfest 24/6, så vi havde bestilt hotelværelse i Århus. Vi fik et par hyggelige dage med Kasper og hans mor.
Tilbage fra Århus havde vi aftalt at tage til Helsingborg med hende og Josefine. Vi tog til Sofienro slot, der ligger nord for Helsingborg. Det var tidligere den svenske kongefamilies sommerresidens, som nu er overgivet til staten. Den tidligere danske dronning Ingrid har været der meget som barn, og mens vi var der, var der en udstilling om hende på slottet. Josefine var rigtig i hopla, og vi fik en dejlig dag.
I midten af juli kom Sofie, Sebastian og Natalia og skulle være i Dk i 3 uger. Det var rigtig dejligt at kunne være sammen med alle 3 børnebørn og 2 børn på én gang. Kasper og Lars deltog også nogle gange, så det var helt fint. Vi lavede mange ting, mens de var hjemme, og Josefine blev døbt i Frederiksberg slotskirke (mange af billederne kan ses her på hjemmesiden).
Den 1.august var vi til frokost hos Børge og Christine, som vi havde mødet i Yat marina. Det var en overraskelse for Dorthe og Jesper, at vi også var der, og det blev rigtig hyggeligt. Senere var til frokost hos Dorthe og Jesper i deres lejligehd ved Nordhavn station.
6. august blev Niels pensionist, og det fejrede vi bl.a. med en middag i Lyngby sammen med Steen, Betty og Wolfgang.
Peter og Kirsten havde vi aftalt at besøge på i deres sommerhus på Langeland, Vejret var ikke rigtig med os, men vi havde nogle gode dage og fortalte hinanden om, hvad der var sket i de 3½ år, vi ikke havde set hinanden. Peter og Kirsten rejste til Grønland for at arbejde i januar 2008, hvor vi startede med at udruste båden til langfart. Vi fik også besøgt Langelands fortet, der har udstillinger fra især den kolde krig.
Vi fik besøg af Peter og Sisse, og det var som sædvanlig dejligt at udveksle oplevelser, ligesom det var med Torben og Dorthe.
Ivan og Annelise fik vi desværre ikke set så meget, som vi gerne ville.
I slutningen af august fløj vi tilbage til Dalaman, hvor vi tor en taxa til Marmaris.
Vi havde jo fået lavet en del arbejder på båden, mens vi havde været væk, så vi kom hurtigt i vandet og lagde os for anker i bugten, mens vi fik lavet aftale med Moshe og Claudia om noget arbejde, vi gerne vil have lavet, til vi kommer tilbage til foråret. Da aftalen var på plads sejlede vi til Rhodos. Der er kun 25NM derover, så det gik hurtigt. Per og Eli, som vi har mødt i Messolonghi og “Cest la vie” lå for anker i bugten, og senere kom også Jens Busk (som vi har mødt i Yat Marine) med en god ven Anette ombord. “Cest la vie” havde besøg af Caryns søn Alex, som skulle være ombord længe. Per og Eli havde lige købt en lejlighed på Rhodos, så de ville have båden på lland der og bo i lejligheden. Vi ville gerne overvintre på Rhodos, som er ved at få lavet lystbådehavn, men den var slet ikke færdig, så efter en uges tid sejlede vi igen. Vi lagde os for anker i bugten Pethi på Simi, hvor vi senere kunne lægge os ind til en lille bro. Når det kan lade sig gøre, er det rart ikke at være afhængig af at skulle have dingien ind til land. Jens Busk og Anette kom senere og Anette og Ellen tog bussen ind til byen Simi. Det var en halsbrækkende tur, hvor det var bedst ikke at kigge ud af vinduet på nogle tidspunkter. Der var dejligt at bade i bugten, og der var også gode restauranter. Vi blev der en lille uge, inden vi sejlede til Kos Marina. Vi ville lave en vinterkontrakt her, fordi vi havde hørt godt om marinaen som vinterhavn, når man lever ombord. Vi fik lavet en vinterkontrakt fra 1/11 til slutningen af marts 2012 og sejlede til Kardamena på sydsiden af Kos, hvor vi blev en lille uges tid. Her fik vi også tanket diesel. Vi sejlede til Kalymnos havn, hvor vi havde hørt, der var lavet en ny bro, der var udmærket. Det var også rigtigt, og så var det gratis. Her mødte vi en lille familie med 2 børn fra San Francisco i Californien. Faderen havde sejlet båden over, og familien var så stødt til. Børnene var meget søde, og de blev glade for at komme ombord på “Lærke”. Vi lavede forskellige ting med dem, inden de sejlede. Da opdagede vi, at den ene dreng dreng havde sat sine sko på Lærke og ikke fået dem med igen, så dem sejler vi rundt med. Der blev lovet en storm fra syd, og der lå vi rigtig dumt på Kalymnos, så vi sejlede til Palin havn på Nisyros, hvor vi blev nogle dage. Vandet er rigtig godt på Nisyros, så vi fyldte tanken og sejlede nogle dage efter til Kardamena på Kos. Niels havde det ikke så godt og havde ikke lyst til at sejle, så vi blev på Kardamena. Niels fik det tiltagende værre, og vi opsøgte en læge, der rådede til operation. Niels troede, det var hæmorider igen, så han nægtede pure. Det blev et kapløb med tiden, fordi hospitalet ligger i Kos by, så det var bedre at vente med hospitalsbesøg, til vi kom til Kos Marina, hvor vi var tæt på. Niels kunne heller ikke blive kørt i bil i så lang tid, det ville tage at komme til hospitalet, men kuin i ambulance. Der var rigtig mange problemer, men jeg - Ellen - fik utrolig meget hjælp af Andy og Carol, der lå med deres “Zeus” i Kardamena. De skulle også sejle til Kos Marina 1. november, så vi aftalte at sejle sammen. Det var rigtig dejligt.
Da vi kom i havn og båden lå sikkert, tog vi en taxa til hospitalet. Det var en tirsdag, og Niels skulle have taget prøver torsdag og opereres fredag. Det var utrolig rart at professionelle tog over. Det blev til 2 operationer, og Niels er nu rask, men det har næsten taget 2 måneder. Det er godt, vi har tiden for os.
Vi er en del både med folk der overvontrer, så der foregår forskellige ting. Tirsdag formiddag går vi tur, tirsdag aften er der musikaften, onsdag spiller vi boule (man skal komme tættest på en lille kugle), 2. fredag i måneden spiser vi fælles, og hvis vejret er til det om søndagen, laver vi BBQ udenfor til frokost. I går havde ve en hyggelig Luciaaften. Nogle tager hjem en måneds tid til jul, og andre bliver. Det skal nok blive en god vinter.